Inloggen

Internationalisering med Expedia

Düsseldorf, 30-06-2015 | atraveo og Expedia udvider deres samarbejde med endnu flere portaler. atraveos søgemaskine til booking af feriehuse og -lejligheder er blevet integreret i sprogversionerne Expedia.dk, .se, .it og fr.

Dermed kan atraveos samlede sortiment, der omfatter over 290.000 feriehuse og -lejligheder, nu bookes via otte af Expedias landsspecifikke portaler: Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig og Sverige. Mens atraveo drager fordel af Expedias bekendthed og rækkevidde, får Expedia omvendt gavn af atraveos integrerede formidlingsydelse, der omfatter en højteknologisk bookingmaskine, inventory og content management samt kundeservice og bookingafvikling.

Så snart bookingmaskinen var blevet integreret i de nye portaler, modtog samarbejdsparterne allerede de første fælles bookinger. For atraveo er udvidelsen af samarbejdet med Expedia, der blev indledt i begyndelsen af 2012, endnu et vigtigt skridt på vejen mod en internationalisering.

Om atraveo:
atraveo er det store ferieboligmarked på internettet med mere end 290.000 feriehuse og -lejligheder i Europa og resten af verden. Udover et stort ferieboligudvalg tilbyder onlineformidleren sine kunder troværdige ferieboligbedømmelser samt en bedstpris-garanti på alle sine ferieboliger. atraveo har udviklet en højteknologisk bookingmaskine med geografisk søgefunktion, prissammenligning samt en oversigt over ledige tidsrum i realtid. Derudover har atraveo en omfattende kundeservice på ti forskellige sprog. atraveo, der har sit hovedsæde i Düsseldorf i Tyskland, er en del af koncernen TUI Group.